Oplev Lønstrup Madakademi
Kom med til Lønstrup, oplev byen og livet omkring Madakademiet – og bliv klogere på, om Lønstrup Madakademi kunne være noget for dig.
Vi inviterer til Oplev Lønstrup Madakademi:
Fredag den 18. september 2026
eller
Torsdag den 24. september 2026
Arrangementet er for dig, der måske overvejer at blive elev, når det første hold starter i februar 2027. Det er helt uforpligtende, og du må meget gerne tage en ven med.
I løbet af eftermiddagen viser vi dig Lønstrup og Madakademiets kommende rammer, og du møder nogle af de mennesker, der bor og arbejder i byen. Du hører også mere om det syv måneder lange forløb, om hverdagen som elev og visionerne bag skolen.
Om aftenen inviterer vi til en hyggelig langbordsmiddag, hvor resten af byen også er inviteret. Her får vi besøg af nogle af dem, du vil kunne møde på Lønstrup Madakademi, som står for aftenens menu.
Fredag den 18. september
Julie Østergaard fra Hundredefemten laver pizzaworkshop med os, der bliver snakket melkvalitet og surdej, og så nyder vi maden sammen bagefter.
Torsdag den 24. september
Emilie Qvist Kjærgaard fra Lyspunktet og Hengemt i Hanstholm er gæstekok, og menuen står på grillet fisk og sæsonens grøntsager.
Program
Dag 1
- 16.00 – Opsamling ved Hjørring Station
- 16.30 – Velkomst og introduktion til Lønstrup Madakademi
- 17.00 – Rundvisning i Madakademiets kommende rammer
- 17.45 – Besøg hos byens kunsthåndværkere og en aperitivo
- 18.20 – Indkvartering
- 19.00 – Langbordsmiddag med resten af byen
Næste morgen
- 07.30 – Morgenbadning for de friske
- 08.30 – Morgenmad i Lønstrup Madhus
- 09.20 – Afgang mod Hjørring Station
Det hele er kvit og frit
Vi sørger for transport til og fra Hjørring, middag med drikkevarer, overnatning og morgenmad dagen efter.
Du er meget velkommen til at ringe til Johannes på 60 12 60 35, hvis du er nysgerrig eller gerne vil høre mere.
Tilmelding sker på [email protected]. Der er frist for tilmelding 10. september.
Vi glæder os til at vise dig Lønstrup og give dig en smagsprøve på hverdagen på Lønstrup Madakademi.